Om


KUNDECITATER:

“In2vision er ikke bange for at gå direkte til kernen, når det er nødvendigt. De får løst problemerne, så alle kan smile og føle, de har fået et resultat.”

Pernille Helboe

Jeg er det, man vil kalde en ildsjæl. Jeg tror på at engagement, kreative udfoldelser og en meningsfyldt hverdag skaber livsglæde og energi – der spreder sig som ringe i vandet til de mennesker vi er tæt på. Både professionelt, fagligt og privat.

Min tilgang til opgavernes karakter og art er, at jeg altid ser mulighederne og går efter de bedste løsninger både for direktionen, ledergruppen og for den øvrige medarbejderstab i virksomheden – for derigennem at skabe det bedst mulige samlede resultat. Jeg har en indædt tro på, at der altid er en løsning på alle udfordringer – og den motivation, engagement og vilje smitter af på mennesker der er omkring mig.

Jeg er bevidst om, at den globale konkurrence kræver, at vi bliver bedre og bedre. Det handler om “survival of the fittest”. Derfor bliver vi nød til at kende den verden, vi står i og agere i i dagligdagen. Faktum er, at virksomheder udvikler sig, når de står på kanten. Sådan har det altid været, men det er et endnu vigtigere vilkår i dag. Behovet for at tænke innovativt inden for ledelse har aldrig været større. I en tid med fokus på effektivitet og global økonomisk smalhals skal der ikke bare skæres, men også tænkes nyt.

Min interesse for forretningsudvikling/organisations- og personlig udvikling begyndte med min egen personlige udvikling for over 25 år siden, hvorefter jeg påbegyndte uddannelse, omhandlende; Erhvervspsykologi, forretnings/organisationsudvikling forretningsforståelse/forretningsstrategi, executive coaching og mentoring på alle niveauer i en organisation.